ProdukterReferencerKompetencerForskning og indsigtOm Ennova
Medarbejderanalyse
Medarbejder koncepter
Værktøjer
Kundeanalyser
Kunde koncepter
Værktøjer
Omdømme analyser
Integreret rapportering
EEI-Modellen
Kundetilpasning
Anonymitet
Loyalitet
Vores Metode

EEI-Modellen

Glade og engagerede medarbejdere får flere ideer og investerer mere tid og energi
i virksomheden. Dette skaber konkurrencedygtighed og resultater. Modellen bag European Employee Index® (EEI) giver svaret på, hvad det vil sige at være ”tilfreds” og ”engageret”.

EEI er en undersøgelse af medarbejdertilfredshed, motivation og loyalitet, som gennemføres i 20 lande verden over. Undersøgelsen bidrager til en større forståelse af hvorledes kompetent arbejdskraft tiltrækkes og bevares. Med denne viden er virksomhederne bedre rustede i kampen om arbejdskraft og har større mulighed for at opnå konkurrencemæssige og økonomiske fordele gennem mere motiverede og engagerede medarbejdere.

Medarbejdernes arbejdsglæde og loyalitet er et resultat af en række forhold, som knytter sig til medarbejdernes oplevelse af job og arbejdsplads. Disse forhold er  i EEI modellen samlet i syv dimensioner, der er opstillet på baggrund af mere end 10 års omfattende analyser og et solidt teoretisk grundlag. Handlingsparametrene er de handlinger, som virksomheden samt den enkelte leder kan forbedre i fobindelse med at forbedre Tilfredshed & Motivation og Loyalitet.

Handlingsorienteret analyse
Virksomheder, som ønsker en handlingsorienteret analyse af medarbejdernes tilfredshed, motivation og loyalitet, kan anvende konceptet bag EEI til måling internt i virksomheden. En sådan måling giver desuden virksomheden mulighed for at foretage benchmarking på tværs af lande, brancher m.v.

EEI gennemføres årligt i Danmark, Norge, Sverige, Finland og 16 andre lande. Flere lande vil blive medtaget i de følgende år.

Forklaring af modellens resultatparametre

Tilfredshed
Tilfredshed kan også opstå udenfor arbejdstid og reflekterer følelsen af tilhørsforhold til hele jobbet og til organisationen. Tilfredshed opstår oftest ved, at medarbejderen sammenligner sine forestillinger om et godt arbejdsliv med de betingelser, vedkommende har opnået i sit nuværende job. Tilfredshed repræsenterer en stor grad af afklaring overfor jobbet og hænger snævert sammen med den grad af troskab, medarbejderen udviser.

Motivation
Motivation dannes hovedsagligt indenfor arbejdstiden og er et udtryk for de følelser, medarbejderen forbinder med eller oplever i selve udførelsen af sit arbejde. Motivation repræsenterer en mere flygtig afklaring end tilfredshed og kan derfor variere fra dag til dag eller fra opgave til opgave.

Troskab
Troskab repræsenterer en adfærd, der primært vises udenfor organisationen (signalerings- og opsøgningsaktiviteter). Troskab er et udtryk for, om medarbejderen fortsat ønsker at være ansat i virksomheden, og om de leder efter andre job og, hvorvidt de vil anbefale andre at søge job i virksomheden.

Engagement
Engagement foregår primært på jobbet og er den indsats, medarbejderen udviser, som overstiger de formelle krav eller forventninger, som organisationen kan have til udførelsen af arbejdsopgaverne. Engagement kan variere, også på kortere sigt.

 

EEI modellen arbejder med 7 indsatsparametre, som er udviklet og forfinet gennem 10 års arbejde med modellen. Her kan du læse, hvad vi mener, når vi bruger de enkelte ord som overskrift på kategorierne.

Omdømme
Omdømme er medarbejderens oplevelse af det generelle kendskab til organisationen, og hvordan den opfattes af omverdenen, både som arbejdsplads, samfundsaktør og i forhold til de produkter, organisationen leverer.

Overordnet ledelse
Overordnet ledelse er opfattelsen af den samlede organisations retning og de personer, der tegner den.

Nærmeste leder
Nærmeste leder er kvaliteten af den styring og støtte, den enkelte medarbejder oplever i det daglige fra umiddelbart formelle overordnede, og som afspejles i en vurdering af disses kvalifikationer.

Samarbejde
Samarbejde er kvaliteten af den interaktion, der sker mennesker imellem i organisationen - enten omkring selve opgavens udførelse, omkring den generelle fællesskabsfølelse og omgangsform samt den sociale interaktion med arbejdskolleger både på og udenfor arbejdspladsen.

Det daglige arbejde
Det daglige arbejde er medarbejderens samlede opfattelse af det konkrete indhold af sine daglige aktiviteter på arbejdspladsen og de arbejdsbetingelser, der knytter sig til udførelsen af disse aktiviteter

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold er medarbejderens oplevelse af alle de elementer, der er i den kompensation han/hun får for udførelsen af sit arbejde.

Faglig og personlig udvikling
Faglig og personlig udvikling er medarbejderens oplevelse af den individuelle tilegnelse af kompetencer (både faglige og personlige), som sker i forbindelse med ansættelsesforholdet i virksomheden. Tilegnelsen kan både ske i forbindelse med formel uddannelse, kurser, sidemandsoplæring, dagligdags udfordringer og tilbagemelding fra leder.

English version
Norwegian version
Swedish version
Kundeområde - log in

Ennova A/S
Daugbjergvej 26
DK-8000 Aarhus C

+45 8620 2120
email@ennova.dk